Solens kerne

Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier,^[1] og det er den varmeste del af solen og solsystemet. Kernen har en massetæthed på 150 g/cm³ (150 gange massetætheden af vand) ved centrum, og en temperatur på 15 millioner Kelvin (solens overflade er ca. 6.000 Kelvin).^[2] Kernen består af varmt komprimeret gas i plasmaform (ioniseret gas), ved et (estimeret) tryk på 265 milliarder bar (26,5 petapascal (PPa)) ved kernens centrum.

Kernen indenfor 0,25 solradier, indeholder næsten 50% af solens masse, men kun omkring 2% af solens rumfang.^[3][4] Desuden produceres størstedelen af solens fusionsenergi indenfor 0,10 solradier af kernens centrum.^[5] Der er to forskellige reaktioner i kernen som omdanner 4 hydrogenkerner til en heliumkerne; proton-proton-kædereaktionen, som er ansvarlig for størstedelen af solens energi, og CNO-cyklussen.^[6]

1. ^ García, Ra; Turck-Chièze, S; Jiménez-Reyes, Sj; Ballot, J; et al. (juni 2007). "Tracking solar gravity modes: the dynamics of the solar core". Science. 316 (5831): 1591-3. Bibcode:2007Sci...316.1591G. doi:10.1126/science.1140598. ISSN 0036-8075. PMID 17478682.
2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. marts 2019. Hentet 6. juli 2016.
3. ^ "StackExchange diskussion om "Mass of sun's core"" (engelsk). Hentet 7. juli 2016.
4. ^ Charles Q. Choi (20. november 2014). "Earth's Sun: Facts About the Sun's Age, Size and History" (engelsk). Space.com (eget af Purch). Hentet 7. juli 2016.
5. ^ Bolte, Mike; Waters, Rick; Wilden, Brenda (februar 2000). "NUCLEAR FUSION IN THE SUN" (engelsk). www.ucolick.org. Hentet 7. juli 2016.
6. ^ McDonald, Andrew; Kennewell, John (2014). "The Source of Solar Energy". Bureau of Meteorology. Commonwealth of Australia. Hentet 28. august 2014.